Her er nogle artikler, der omhandler relevante emner.

Se oversigten til venstre og klik på det du vil læse.

Artikel skrevet af Lizzi Nielsen, formand for børnehavens bestyrelse fra oktober 2004

Artiklen blev bragt i bladet Fordi, december 2004 - udgivet af Forældrenævnet i Århus

Fra jord til bord

-  Børnehaven Ajstrup Gl. Skole

Børnehaven Ajstrup Gl. Skole er en børnehave med 120 børn. Altså én af de store institutioner og måske en af de institutioner, som har de bedste fysiske forhold for børn og voksne. Vi har til huse i Ajstrup i en nedlagt skole, hvortil størstedelen af børnene transporteres med busser fra Århus midtby. I vores børnehave prioriterer vi udelivet og en sund dagligdag højt – børnene har gode muligheder for fysisk udfoldelse ude og inde, og vi har siden børnehavens start i 1996, prioriteret at have fuldkostordning, dvs. børnene tilbydes den mad, de har brug for i løbet af en hel børnehavedag.

Lise Faurschou Hastrup har skrevet bogen "Fyr og flamme - mad, bål og økologi i børnehøjde" med udgangspunkt i vores børnehave Ajstrup Gl. Skole. Om bogen skriver Lise: "Bogen er en sammenkogt ret, der bliver tilberedt over bål. Bålet er der, fordi vi brænder for sagen."

Bålene har altid været i børnehaven, og vi indviede vores udekøkken på børnehavens 6 års fødselsdag - det er nu 2 år siden. Lise beskriver sit første møde med vores børnehave på denne måde:

"Det gjorde et stærkt indtryk på mig første gang, jeg kom i børnehaven. Det var som at træde ind i et samfund helt for sig. Her er en helt speciel stemning af at være i nuet, som man kun sjældent mærker i den moderne stressede verden. Der kommer en hel busfuld med renvaskede børn fra Århus midtby til Ajstrup Gl. Skole hver eneste dag, og så går de ellers i gang med at grave have, fodre høns, strigle heste, lege i skoven, bygge huler, male i atelieret, lave mad, plukke krydderurter, køre i mooncar, snitte i træ, være med til at tænde op i udekomfuret eller bålet eller hvad de nu ellers har lyst til. Når de skal hjem med bussen om eftermiddagen er alle dejligt snavsede af engagement og udendørs foretagsomhed." 

Det er også sådan, vi ser vores børnehave - og sådan, vi gerne vil blive ved med at se vores børnehave!

Vi har således i Ajstrup Gl. Skole valgt at bruge en del penge for at kunne tilbyde børnene fuldkost - sunde, veltillavede økologiske måltider. Pengene sparer vi så på andre områder – herunder på legetøj, udflugter m.m. Madlavningen, maden og måltidet er fundamentet for dagligdagen i Ajstrup Gl. Skole. Der skal nærende mad til for at både børn og voksne kan leve et aktivt og inspirerende liv sammen. Selve tilblivelsen af maden er grundlaget og/eller udgangspunktet for mange aktiviteter i børnehavens hverdag. "Fra jord til bord" princippet er en del af det pædagogiske grundlag i vores børnehave. Børnene kommer og går - deltager efter lyst - og har gang i andre ikke-køkken aktiviteter derimellem. Gennem tilberedelsen af maden oplever børnene at gøre noget nødvendigt for fællesskabet. Det er med til at styrke selvværdsfølelsen hos børnene.

Til dagligt er børnene med i/eller omkring arbejdet med at så frøene, luge bedene, se det vokse op, høste, tilberede og nyde den færdige mad. Det giver en helt anden kvalitet og trivsel at nyde den samme friskt tilberedte mad, som de andre børn spiser ved samme bord. Vi forældre sikrer samtidigt vores børn en sund varieret kost, hvilket er et fantastisk godt udgangspunkt for deres videre trivsel.

Forældrebetalt fuldkostordning

Gennem de senere år har Århus Kommune med en stribe besparelser på institutionsområdet gjort sit til, at det ikke fortsat skal være sådan. Senest med de store nedskæringer, der blev besluttet primo året med virkning fra 1. juli. Besparelsen, vi fik pålagt, fik vi så selv "æren af" ude i hver vores institution at finde den mindst ringe løsning på. Der var ingen tvivl om, at vi ville beholde fuldkostordningen. Det er efter vores opfattelse ikke muligt at tage en så stor grundsten ud af børnehaven, som fuldkostordningen er, uden, at hele fundamentet for børnehaven falder sammen. Men finde pengene i børnehavens reducerede budget til at betale for fuldkost er ikke muligt. For det første fordi vi allerede har reduceret en række andre områder for overhovedet at kunne tilbyde fuldkost. For det andet er eneste alternativ derfor at reducere antallet af personaler. Men det er efter vores opfattelse ikke en reel mulighed, da en række nedskæringer på institutionsområdet gennem de senere år har "skåret helt ind til benet" - også personalemæssigt". Derfor valgte vi den eneste mulighed, som vi kunne komme på, nemlig at indføre forældrebetalt fuldkostordning i vores børnehave til trods for, at princippet i at indføre forældrebetalt kostordning absolut ikke huede os.

Investér i fuldkostordning til alle børn

Vi synes, det er så indlysende, at fuldkost skal være en selvfølgelig del af det at gå i børnehave. Nogle af argumenterne følger her:

Det er vanskeligt at undgå den fokusering, der igennem de seneste år har været på ernæringsområdet. Hvor altafgørende rigtig ernæring er for trivsel, indlæring, sundhed osv. Alt sammen meget veldokumenteret via videnskabeligt materiale og i et hav af offentlige pjecer.

Der skrives og tales meget om børn, der udvikler overvægt, allerede inden de forlader børnehaven. Der er bred enighed om, at jo tidligere de gode vaner grundlægges - jo bedre hænger de fast. 4-8 % af udgifterne i det danske sundhedsvæsen tilskrives sygdomme, der er forårsaget af fedme. Institutionerne har et medansvar på dette område. I de Århusianske daginstitutioner ønsker man naturligvis at leve op til dette medansvar - det hænger bare ikke sammen med byrådets beslutninger.

Byrådet har reelt fjernet den halve kostordning, der trods alt fandtes, i en tid hvor alle politiske, faglige og “cost benefit” økonomiske signaler peger ensidigt på at gøre det stik modsatte og indføre en fuldkostordning i alle landets børneinstitutioner. Mon de millioner, der bruges til offentlig tandpleje, de millioner, der bruges til behandling af hjerte-kar sygdomme, de millioner, der bruges på socialt ustabile børn osv., regnet med i den såkaldte “besparelse”?

Fra regeringens side lyder det i det offentliggjorte udspil "Bedre sundhed for børn og unge":

"Regeringen vil med "Bedre sundhed for børn og unge" sætte fokus på sund børnekultur. Det er regeringens holdning, at der er behov for en større ansvarlighed for vores børns sundhed og for børnekulturen generelt."

"Det offentlige har et ansvar for at skabe gode rammer for den enkeltes sundhed."

"Ca. 550.000 børn går i daginstitution mv., ca. 600.000 børn i skole og ca. 80 % af de unge er i gang med en ungdomsuddannelse. Disse tal illustrerer de store muligheder, der ligger i at tænke sundhedsaspektet ind i dagligdagens aktiviteter. Det kunne fx handle om i højere grad at sætte fokus på sund mad og bevægelse i daginstitutioner og skoler."

Lars Løkke Rasmussen siger i forbindelse med regeringens udspil:

"Hvis vi kan stimulere daginstitutioner, skoler, idrætsforeninger m.v. til at sætte fokus på sundhed, er der meget at hente. Jo tidligere børnene får indarbejdet gode og sunde vaner, desto bedre."

På hjemmesiden www.tjeksundheden.dk, som er et tiltag i forbindelse med regeringens udspil, understreges:

"Det er fx ikke nok at fortælle børnene om sund mad - de skal både være med til at tilberede den og spise den i fællesskab."

Det ville ligge i god forlængelse af alle eksperters råd (og regeringens ønske) omkring vigtigheden af at opbygge et sundt forhold til mad i barndommen, hvis lignende ordninger blev indført i alle institutioner. Vi vil gerne opfordre til, at kostordningens betydning for børnenes hverdag endnu engang bliver gennemtænkt og analyseret, både ud fra et børneperspektiv og en samfundsøkonomisk synsvinkel, hvor de hastigt accelererende udgifter til behandling af fedme (2 mia. kr. årligt på landsplan ifølge rapport af professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen) sammenholdes med det beløb, der skal til for at indføre en fuldkostordning. På udgiftssiden bør også vurderes på de udgifter, der er som følge af børn med trivsels- og indlæringsproblemer.

Vi er overbeviste om, at der alene på det økonomiske felt er mange penge at spare. Dertil kommer de mange menneskelige gevinster, der selvfølgelig er langt de væsentligste.

Artikel skrevet af Ulla Steen Christiansen i maj ´97 til et temanummer af tidsskriftet "0 - 14": "Værkstedet".

"Seee jeg har tryllet......en grøn !!!"

Solen titter frem bag de høje træer bagest i vores 4 tønder land store have, solstrålerne rammer prismen, som hænger ned fra loftet ved en af de franske altandøre. Jeg giver den et lille drej og alle verdens farver danser rundt på gulvet i atelieret.

Børnene myldrer ind, glade barnestemmer fylder rummet, processen er i gang, der danses ballet og farverne fanges i et kort sekund.

Staffelierne står klar, rullebordet med alt det nødvendige er kørt i stilling, forklæderne hænger på knagen, børnene indtager rummet.

Her er en forudsigelighed, som danner rammen for den kreative udfoldelse, der allerede er i gang fra det øjeblik børnene træder ind af døren. Aftaler om at male fællesmaleri etableres, arbejdspladsen indrettes, store og små pensler findes frem, maling hældes op i bakkerne, staffelier rykkes rundt, alle hjælper hinanden med at få forklæderne på.

Det syder af gåpåmod og ideer, og langsomt skabes den ro, som er forudsætning for fordybelsen. Den fordybelse, som børnene søger i deres eget udviklingsrum, i maleriet.

"Seee jeg har tryllet,... en grøn" !!! Øjnene stråler, alle stimler sammen om Kris, ja det er sandt... hvordan gjorde du ? "Jeg ved det ikke, det skete bare". "Jo, nu ved jeg det: det var bare den blå oven på den gule"!! Børnene vender tilbage til deres eget sted, nogle har fået inspiration til selv at prøve den nye viden af, andre har gjort deres eget valg og fortsætter, der hvor de slap.

Her i vores 120 børns store børnehave på 1400 kv.m. er atelieret et af de få steder, der er forsynet med en dør.

Det er her, vi har lagt vægt på, at der er tid og ro til fordybelse; til den udviklingsproces, der hedder at lære sig selv og sin omverden at kende gennem en kunstnerisk udfoldelse.

At respektere dette som et udtryksmiddel på lige fod med det talte sprog.

Det er her, jeg som voksen lærer om børnenes krav til deres eget liv, kommer ind under huden på dem og lærer at respektere deres personlige grænser. Min opgave er at skabe de bedste betingelser for børnenes experimenteren, at give input på de rigtige tidspunkter.

Børnehaven er indrettet i en gammel landsbyskole 17 km. fra Århus centrum, med marker til alle sider og ca. 2 km til havet. Dette er rammen for 80 midtbybørn, som bliver kørt hertil i bus med 3 daglige afgange, og for 40 lokale børn, der hver dag bliver bragt og hentet af deres forældre.

Shiva på 4,5 år har taget alle grundfarver i sin palet, samt sort og hvid. Hun maler med store strøg, store gule flader, blander en orange og sætter osse lidt rødt på. Hun snakker meget og siger: "Se, se , jeg maler rundt og rundt". Jeg går til og fra og svarer bekræftende. Hun går i gang med at male med sort oven på alle farverne, det går langsomt, og hun kommenterer hele tiden, hvor meget af den gule der nu er forsvundet. Hun maler rundt og rundt og siger, at det er jorden hun maler. Jeg spørger, hvad der sker med den gule farve? Hun svarer, at den gule er der stadig, den ligger bare under den sorte, "for du kan godt se en lille stribe af den her" siger hun og viser mig en lille flig, der ikke er blevet dækket. "Det er ligesom nat", siger hun. "Den gule er solen, den er ikke blevet væk , den er bare omme på den anden side af jorden, se selv" siger hun, og peger ivrigt på maleriet.

Jeg tror, at Shiva nu har en helt anden forståelse af begrebet dag og nat . Hun arbejdede sig frem til en erfaring gennem egne experimenter.

Undersøgelse af materialer, et eksempel:

Freja N. leger sammen med Freja E. i den anden ende af atelieret, hvor der står et stort gammelt dukkehus, en masse dåser, krukker med garn, knapper, glaskugler og stoffirkanter. Freja N. be`r om en limstift. Jeg giver hende én, og spørger ikke hvad hun skal bruge den til, men holder øje med experimentet. Hun går systematisk i gang med at smøre lim på gulvet i et af hjørnerne. Jeg spørger hende hvad hun laver, og hun svarer: "Det er noget kunstnérisk, som ikke er for voksne". Jeg accepterer og fortsætter mine gøremål, men observerer kunstneren.

Et stykke tid efter er hun øjensynlig færdig med projektet, for hun rejser sig op og studerer resultatet. Jeg spørger, om hun er færdig med projektet. Hun nikker og siger. "Nu ved jeg, at limen godt kan hænge fast på et gulv". Hvad skal vi så gøre nu, spørger jeg, kan vi så godt vaske limen af igen "? "Ja, og jeg vil gerne selv gøre det , " si`r Freja glad . Hun får en spand med sæbevand og en skurebørste og går ihærdigt i gang med at vaske limen af igen.

Et experiment var afsluttet.

Er det forkert at et barn får lov til at bruge det meste af en limstift til noget så tilsyneladende nytteløst ? Hvad ville der være sket, hvis jeg midt under experimentet havde skældt ud og hevet limstiften ud af hænderne på hende, med formaninger om, at limstifter sandelig er dyre og at det var noget svineri? Hvor skelner vi mellem nytteløs beskæftigelse og reel experimenteren ? Her mener jeg, den voksnes rolle er vigtig, det er her vi skal åbne øjnene, for at se hvad der i virkeligheden sker, følge begivenheden, observere og hjælpe barnet til at komme videre med de erfaringer, de nu har gjort sig.

Jeg er ikke bange for at Freja nu tror at det er helt ok. at lime overalt på gulve og andet hvor hun kommer frem, jeg tror at hun nu har gjort sig de erfaringer, som er nødvendige for at komme videre.

Den anden Freja legede under hele processen ufortrødent videre ved siden af , kiggede af og til på Freja, men sagde ingenting. Osse hun må have forstået at dette her var vigtigt og krævede arbejdsro. .

Exempel på sanselighed og overskridelse af et barns grænser.

Selina som er 4,5 år er en hyppig gæst i atelieret, og denne dag særdeles ivrig.

Jeg lagde mærke til, hun tog 2 bakker til at blande farver i, hvori hun fyldte primærfarver i den ene bakke og hvidt i de andre seks rum. Hun gik straks i gang med at blande farver i lysende pasteller og startede i det ene hjørne med at male en sol. Herefter udviklede der sig en historie om solen der faldt ned fra himlen, men hvor der altid var en hjælpesol, der kom og hjalp solen op igen. Selina udspillede et sandt drama, mens hun malede den ene sol efter den anden, der igen hjalp hinanden med at komme op igen, hun var fuldstændig opslugt af sin historie. Det blev alle vi andre i atelieret osse, alle stod med åben mund og fulgte med i udviklingen på Selinas staffeli. Det var en af de oplevelser, som satte sig spor. I meget lang tid herefter var der mange børn der malede sole på deres ellers nonfigurative billeder.

Senere på dagen kom en af mine kolleger ind i atelieret. Jeg viste hende Selinas billede og ville have Selina til at fortælle historien om hjælpesolen. Selina så på mig, vendte sig om og sagde intet. Jeg opfatter det helt klart som en overtrædelse af hendes grænser, et vidnesbyrd om at det vi havde haft sammen, den formiddag i atelieret kun vedkom os, at det var en oplevelse, hvor produktet ikke var det væsentlige. Det, som jo osse er min ide, med arbejdet i atelieret, at det er processen der er det væsentlige, skulle ikke blottes for andre. Osse den dag lærte jeg noget.

Atelieret er et 70 kv.m. stort lokale, beliggende på 1. sal i børnehaven. Et fantastisk smukt rum. I skolens tid var her bibliotek med indbyggede træreoler fra gulv til loft på 2 vægge. Vi har beholdt de oprindelige reoler til materialer.

Med udsigt over havet mod øst og til den store have, har vi 3 store franske altandøre, hvor masser af lys strømmer ind. Foran den midterste altandør, står et lille bord og 2 kurvestole. Her kan forældre eller besøgende få sig en kop kaffe og stille betragte børnenes udfoldelser.

I midten af atelieret står et stort firkantet bord, hvor der kan sidde op til 12 børn omkring. Her tegner vi, maler akvarel, skriver historier eller snakker sammen. På reolerne står materialerne: nederst står de ting som børnene må tage uden at spørge, papir, farver, glassene med knapper, kurven med muslingeskaller, kugler, tråd, bøger m.m. Øverst står de ting, som jeg vil være med til at bestemme hvordan skal anvendes, bl.a., silke, silkemaling, stoffarver, akvarelpapir, grafikmaterialer og lager af alt det vi har brug for.

Her i en kurv med låg " bor" osse vores atelierveninde, handskedukken "Osylvia", som børnene elsker at fortælle historier til. Ved reolen har vi et gammelt hjemmelavet stort dukkehus og en rokokopude med små rum til knapper og andre småting.

I den anden ende af lokalet, i nærheden af vasken står 8 små træstaffelier, der er nemme at flytte rundt med, så børnene kan stå lige hvor det passer dem. Malingen har de i æggebakker med 6 rum, som står på en stol ved siden af staffelierne. På endevæggen ved staffelierne har vi en stor opslagstavle, hvor nogle af børnenes malerier bl.a. bliver hængt op. Her står osse et tørrestativ til de våde malerier.

Børnehaven åbnede 1. oktober 1996, og er på nuværende tidspunkt ½ år gammel. Vi har i øjeblikket indskrevet 110 børn, som er startet i børnehaven 8 af gangen med ca. 14 dages interval.

Jeg blev ansat til at arbejde i atelieret og har derfor ansvar for at indrette og indkøbe materialer til dette sted. En drøm gik i opfyldelse. Jeg besøgte andre institutioner, læste bøger og brugte de erfaringer jeg havde fra min uddannelsesorlov på en kunstskole , fra mit eget atelier, og mit arbejde som pædagog gennem mange år . Herefter besluttede jeg mig for, at rummet skulle indrettes så enkelt som muligt, således at det nemt kunne ændres, hvis behovet var der.

Den største udfordring har nok været, sammen med børnene at skabe den kultur i rummet, som ligger til grund for det arbejde og den omgangsform og atmosfære vi har i atelieret. Børnene er medspillere i "opdragelsen" af nye børn, som benytter atelieret og dets muligheder. De "gamle" børn er klar over, at her må være en anden ro, for at dette rum skal fungere. De er klar over at her må alle hjælpe til for at få etableret den rette stemning.

Det er vigtigt for mig, at atelieret fra starten har været et åbent tilbud til alle børn, således at hver enkelt har et grundlag at vælge til og fra på. Lidt statistik: 77 forskellige børn har malet i atelieret, heraf 43 drenge ( børnesammensætningen i institutionen er ca. 60 % drenge og 40 % piger). 59 børn har været her over 2 gange, 25 har været her mere end 10 gange.

Kulturen i rummet er ikke en stationær faktor, men udvikles til stadighed. Jeg plejer at sige, at i atelieret er der ikke regler for børn, men kun for voksne! Kort sagt, skal de voksne have lynlåsen for munden, og åbne øjne og ører i stedet; se hvad der foregår inden de bryder ind og gør sig selv til centrum i en begivenhed, de ikke engang har del i. Det er her min sværeste opgave ligger. At dokumentere arbejdet overfor mine kolleger, forældre og andre, således at der skabes en forståelse for, at den udvikling der foregår er betinget af respekten for børnenes udforskning af deres eget liv.

Man kan jo osse fortælle det på børnelogiksprog : "Ulla sæt dig ned her i midten og syng , for så er da ingen andre voksne der afbryder os, vel" ( Selina 4 år. )

Nina på knap 5 år og som har gået i børnehaven et stykke tid, kommer for første gang i atelieret. Hun bliver installeret med maling og staffeli og starter med at male et meget figurativt billede med sol, træer, sommerfugle m.v. Næste billede forestiller en bolsjefabrik med mange etager. Tredje billede er en sol med skoldkopper. Nina er meget koncentreret under hele forløbet og henvender sig kun til mig, når hun skal have hjælp til at skifte papir og have suppleret farver op. Nina arbejder med hele kroppen, hendes billeder bliver mere og mere abstrakte, hun experimenterer med farveblandinger, henter større pensler, hælder farver op, slasker vand på og bruger osse fingrene til at male med. Det blev til 8 billeder på en dag, 5 timers intensiv experimenteren, kun afbrudt af en frokostpause. Men så var hun osse træt, "mine ben kan ikke stå op længere", sagde hun inden hun forlod rummet.

Det sker ofte at børnene maler videre på deres "gamle" malerier, maler ovenpå, vender dem rundt, sætter tape på, bruger en tynd laserende maling eller oliekridt. Altsammen nogle ting som jeg har præsenteret dem for hen af vejen og som mange af dem nu selv anvender med største naturlighed. Når et billede er gennemarbejdet, bliver det indrammet med passepartout, glas og ramme og hængt op i børnehaven. De første 50 billeder er allerede hængt op og flere vil komme til.

Billedhistorier, er den sidste nye børneskabte "trend". Morten på 3.6 år har malet et billede som han vil give farmor i 60 års fødselsdagsgave. Vi rammer det ind og Morten har meget på hjerte, som han gerne vil fortælle Farmor. Det bliver til en lang historie om maleriets indhold, som skal skrives på maleriet. Historien skrives hele vejen rundt om billedet, så man skal vende det 4 gange for at læse historien. Derved får man den sidegevinst at se maleriet fra andre vinkler, med mulighed for at få en ny oplevelse. Genialt synes jeg.

Sommeren står for døren, vi skal have slæbt staffelierne udenfor og så må vi se hvad der sker. Måske skal vi se om man kan male med hestepærer.

Uanset hvad der sker, er jeg sikker på at vi skal male, for hør lige her: Det var den dag, hvor jeg havde bestemt, at vi skulle arbejde med ler i stedet for at male. Jeg møder Kris i spisestuen, som spør` mig direkte: "hvornår skal vi male"? Jeg svarer, at det bliver ikke i dag, for vi laver jo ler. Kris kigger op på mig, drejer rundt med hånden og siger: "Jamen Ulla, se min hånd, den trænger jo til at male". Så måtte vi op at male !

Artiklen er skrevet af Bent Olsvig - tidligere formand for institutionsbestyrelsen.

Guldsko og gummistøvler - et par råd til pige-forældre.

De seneste opgørelser om kønsfordelingen på studier viser, at piger i stigende omfang rent talmæssigt nu begynder at hale ind på det flertal drengene ellers har siddet på. Hvorfor ikke starte allerede fra børnehaven?

Børnehaven Ajstrup Gl. Skole er en dejlig børnehave for piger. Der er mange muligheder for at danne "kaffeklubber" og knytte venskaber alene på grund af børnehavens størrelse, som i den sammenhæng er en stor fordel, for hvis Sofie en dag ikke gider lege med Amalie, ja så kan hun hurtigt få involveret Sofie, Freja, Laura, Signe, Thit eller Ann til at bygge videre på samme leg/idé. Der går ca. 50 piger i børnehaven p.t. Og nogle gange leger pigerne jo faktisk også med drengene.

Hvis jeg skal give et bud på hvad min datter rent tidsmæssigt har lavet i børnehaven tror jeg at 80% af tiden er gået med rolle-lege med veninder (prinsesser, familie-roller, osv. osv.) og de resterende 20 % er gået til alt muligt andet.

Størrelsen slår igen igennem som præventiv problemløser for der er altid mulighed for at klæde sig ud som prinsesser, lege med vand, lave rolle-lege, fordybe sig i sin egen udtryksform i atelieret, finde et par veninder og gemme sig i hulen i skoven - hvor adgang for drenge i øvrigt er streng forbudt.

Og så kan man jo altid finde nogle der er på et udviklingstrin, der nogenlunde passer ind i legen. Hvis der skal leges familie-rollelege kan der jo være status i at være mor, og børnene lærer at samarbejde og konfliktløse uden voksenindblanding når rollerne fordeles: hvem skal være mor, hvem skal være far og hvem skal være hund! Børn mener jo ikke at andre børn nødvendigvis er på samme trin. Og i øvrigt kan der jo sagtens være flere mor, når man er gode veninder.

Veninde/kammeratskaber tror jeg ikke kan undervurderes for børnenes selvbevidsthed. I vores hektiske hverdag, tror jeg, at det er utrolig vigtigt, at børn har en eller flere gode veninder, som går igen i deres liv i institutioner. I Børnehaven Ajstrup Gl. Skole er vores erfaring, at de fleste af vores piger kommer i skole med en de kender fra deres dagligdag, og at de knytter sig til hinanden. Navnlig i starten af et skift fra en tryk tilværelse i børnehave til skole er det jo også vigtigt dels at have nogle man er tryg ved, og også at være vant til at kunne forholde sig til en institutionsstørrelse, der ellers ikke findes i så mange andre børnehaver.

Når man som ny forældre skal vælge børnehave er der mange ting at være usikker på, men som forældre, der har leveret et par børn til en dagligdag vil jeg give det råd, at man i det mindste skal besøge eventuelle nye "arbejdssteder", som kan være aktuelle som børnehave for ens eget barn. At andre siger, at en børnehave er god behøves jo ikke betyde, at dit barn kan trives dér. Når man så har besøgt børnehaven synes jeg, at man skal spørge sig selv om hvad der er skidt og godt for ens barn, og hvordan man selv som forældre tror man vil trives med børnehaven. Hvis man ikke selv er glad for en børnehave, ja så smitter det også af på ens barn.

Danmarks Naturfrednings Forening har i 1998 offentliggjort en undersøgelse, der meget kort sagt viser, at institutionsbørn i dag generelt savner kaos, og det at kravle i træer og at gå på ujævnt terræn faktisk gør at børn bliver bedre til at koncentrere sig senere i livet. Fx. til at sidde stille og lære at læse osv. osv. Så start allerede fra dit barn skal i børnehave med at træffe et vigtigt valg.