Busturen mellem Mødestedet og Ajstrup
| Transporten af op til 100 børn hver dag er en meget central del af vores hverdag. Derfor gør vi til stadighed et stort arbejde for at gøre turen til en positiv oplevelse. Sikkerheden har selvfølgelig første prioritet, derfor har vi helt faste rutiner, som begynder før vi går ud af døren og først slutter, når børnene er sikkert inden for hegnet i Ajstrup og ligesådan på turen hjemad. Det betyder ikke, at det hele er kæft, trit og retning, men mere, at der er nogle rolige og trygge forhold omkring børnene. | ![]() |
![]() |
Inde i bussen sidder børnene
selvfølgelig i seler og de voksne er hensigtsmæssigt
fordelt. Turen ud bruges f.eks. til at aftale lege eller
aktiviteter med andre børn eller voksne, at synge eller
til bare at vågne helt op. Hjemturen bruges til at
fordøje dagens oplevelser eller måske en lille lur. Forældre mm kan altid få en plads i vores bus, hvis de har lyst til at tilbringe en dag i børnehaven. |