Pædagogiske læreplaner

Børnehaven Ajstrup Gl. Skoles Pædagogiske Læreplaner

Nedenstående pædagogiske læreplan er udarbejdet i efteråret 2004 med det formål at leve op til kravet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Bestyrelsen har på mødet d. 28. april 2005 godkendt læreplanerne

Fra børnehavens side vil vi betragte læreplanen som en overordnet ramme, idet vi i vores allerede eksisterende, og løbende reviderede, Pædagogisk Praksis nøjere beskriver den konkrete udmøntning af dele børnehavens målsætning.

Baggrund

Herunder ses uddrag af 

”Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner”

Formål og principper for læringen i dagtilbud

§ 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. lovens § 8. Det  pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af.

Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.

Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af

læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger.

Stk. 3. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen.

Temaer og mål i pædagogiske læreplaner

§ 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler temaerne:

1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer).

2) Sociale kompetencer.

3) Sprog.

4) Krop og bevægelse.

5) Naturen og naturfænomener.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter temaerne. Der kan anvendes andre inddelinger. Kommunen og dagtilbuddet kan lokalt supplere med andre temaer.

§ 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal

endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. 

Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v.), herunder aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. For aldersintegrerede dagtilbud kan der udarbejdes én læreplan, der tager hensyn til de to aldersgrupper.

Stk.4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål.

Ansvar for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, godkendelse, opfølgning og evaluering

§ 4. Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet. Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan dagtilbuddet mere konkret vil arbejde med de anførte indholdstemaer, og hvordan det leder frem mod målene.

Stk. 2. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den pædagogiske læreplan, jf. lovens § 8 a, stk. 3, 1.

Stk. 3. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision, jf. lovens § 8 a, stk. 3

Pædagogisk læreplan

Børns ophold i børnehaven bygger grundlæggende på opfattelsen af børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Dagligdagen bygger på en dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen i et samspil, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse.

Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at vores børn kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. Der foregår oftest en masse aktiviteter på én og samme tid i respekt for, at børn jo ikke er en homogen flok, men har behov for både at lege sammen og hver især fordybe sig i forskellige interesser.

Samarbejdet mellem forældre og personale skal være tæt – både i det daglige, når børnene afleveres og hentes, ved forældremøder og i forældrebestyrelser.

Vi skal have en helt særlig opmærksomhed for de børn, der af en eller anden grund har det sværere end de andre og i fornødent omfang inddrage andre instanser, der er del af den forebyggende indsats i forhold til børn med særlige problemstillinger.

I vores muligheder for at leve op til ovenstående må vi, som institution, tage hensyn til de til enhver tid givne økonomiske og strukturelle rammer. Desuden kan hensynet til helheden nødvendiggøre, at den enkeltes behov ikke altid har højeste prioritet.

Forældre kan have vidt forskellige forventninger til det dagtilbud, deres barn går i, ligesom det pædagogiske personale kan have vidt forskellige værdier og holdninger til, hvad børn har brug for. Børnehaven tilstræber, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab.

Børnehaven tilstræber at være tydelig i udmeldinger m.h.t. hvad forældre og andre kan forvente sig af institutionen – hvilke valg vi foretager i lyset af at der, som nævnt, ikke er ubegrænsede ressourcer.

Herunder findes en gennemgang af de 6 elementer af barnets udvikling, som er nævnt i bekendtgørelsen. Som tidligere nævnt er beskrivelsen meget overordnet.

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnet skal tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Barnet skal have plads til at udfolde sig som et selvstændigt stærkt og alsidigt individ, der selv kan tage initiativ.

Barnet skal opleve sig som værdifuld deltager i og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab.

Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. De voksnes rolle er at engagere sig i børnene og være fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.

De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.

Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed, konkurrence og sorg.

Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i børnehaven, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet.

Vi tilstræber at skabe kontinuitet og genkendelighed i hverdagen. Derigennem kan vi skabe et trygt fundament for børnenes udvikling – også for det barn, som i situationen har brug for lidt længere tid for at forstå sammenhænge eller overvinde sig selv til at indgå i sammenhænge. Hvis et tilbud om en aktivitet varer mere end én dag, vil det forsigtige barn have mulighed for at se aktiviteten an og kaste sig ud i det på anden- eller tredjedagen.

Vi synes det er vigtigt at børnene, i trygge rammer, får mulighed for at gøre sine egne erfaringer og bearbejde disse. F. eks. synes vi det er vigtigt at børnene lærer også at klare modgang, ud fra devisen: ”Små børn, små problemer”. Hvis et barn, som lille, lærer at håndtere de små nederlag og sorger, som uvægerligt vil tilstøde, vil det være bedre rustet til at klare de større nederlag og sorger, som kan støde til, når barnet bliver større.

Sociale kompetencer

Barnet skal anerkendes og respekteres som den person, det er, og det skal opleve at høre til. Barnet skal opleve tryghed og tillid i sine relationer til både voksne og andre børn i børnehaven uden mobning og drillerier.

Barnet inddrages og opmuntres til at være aktive deltager i fællesskabet. Det skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser.

I dagligdagen tager vi udgangspunkt i følgende leveregel:

Børnene bestemmer selv hvad de vil lave, hvor de vil være og hvem, de vil være sammen med.

I denne regel ligger en stor del af det vi ser som respekt for det enkelte barn. Selvfølgelig kan alle reglerne ikke altid føres ud i livet, for der er altid omstændigheder der spiller ind: Hvis én gruppe børn er ved at lege et sted kan en anden gruppe jo ikke ”selv bestemme”, at de også vil lege der. Der kan også være overordnede hensyn eller sikkerhedsgrunde, der begrænser udfoldelserne, men det at tilpasse sine ønsker og aktiviteter til de muligheder, der ligger i omgivelserne, er netop én af de vigtige sociale kompetencer.

Et andet element i levereglen er børnenes ret til at bestemme hvem de vil lege med. Vi tager med vilje afstand fra ”den gamle institutionsregel”, at ”her leger alle med alle”. Vi synes det er naturligt at en gruppe børn, der leger, har et behov for og en ret til at sige, at nu er legen lige i gang og der er ikke plads til flere. Som voksne kan vi så have en opgave med at hjælpe det forsmåede barn med at håndtere situationen. Sommetider kan vi hjælpe barnet med at komme med konstruktive forslag: ”Hvis jeg nu er politibetjenten, kan jeg så ikke være med?” – sommetider går den altså og her finder barnet en vigtig kompetence ved at være konstruktiv i stedet for f.eks. at blive sur og kræve sin ret. I andre situationer kan vi hjælpe barnet med at finde noget andet at lave eller nogle andre at lege med. Endelig kan vi hjælpe den forsmåede med at håndtere afvisningen: ”Åh, det er da også træls!!”

I dagligdagen søger vi at have så restriktioner og udefrakommende struktureringer som muligt. Børnene skal opleve, at det i vidt omfang er deres egne behov og ønsker, der styrer aktiviteterne og ikke så meget de voksnes behov eller hvad klokken er. Igen er der selvfølgelig behov for en vis grad af ydre strukturering. Struktur kan også være med til at skabe trygge rammer.

Børnehavens dagligdag præges af en rummelighed og åbenhed overfor det enkelte individs karakter og evner. Vi ønsker at forskellighed fremstår som en styrke frem for en begrænsning.

Sprog

Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog gennem dagligdags aktiviteter i et samspil med andre børn og de voksne.

Barnet skal udfordres til sproglig aktivitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.

Barnet skal støttes i sin interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal.

Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.

Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere ”rigtigt” er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået.

Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.

Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.

Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen.

Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne.

Krop og bevægelse

Barnet skal opleve glæde ved, accept af og forståelse for sin egen krop og opleve glæden ved at være i bevægelse.

I dagligdagen skal der være fokus på at styrke barnets fysiske sundhed, herunder opmærksomhed på ernæring, hygiejne og bevægelse.

Barnet skal have mulighed for med alle sanser at tilegne sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I børnehaven er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig.

Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen.

Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet.

Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser.

Børn har behov for at føle værdi og tryghed – også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker.

I vores børnehave har vi valgt at sætte særligt fokus på ”de store bevægelser”. Vi har nogle fantastiske rammer ude og inde og prioriterer meget at bruge disse til alle former for fysiske udfoldelser. Vi finder det naturligt, at institution og hjem supplerer hinanden på den måde, at børnene derhjemme, bl.a. på grund af de fysiske rammer, finder mulighederne for mere stillesiddende aktiviteter, der måske i højere grad styrker den finmotoriske udvikling.

Naturen og naturfænomener

Børnehaven råder over nogle fantastiske forhold i vores store udendørs arealer. Gennem barnets ophold, leg og aktiviteter udvikles dets respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen.

Barnet lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden.

Barnet tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.

Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for.

Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og  landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt

Naturen er en skatkiste af kundskab. Her har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.

Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger.

At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnet skal have mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

Barnet oplever en mangfoldighed af udtryk og har i dagligdagen adgang til materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter.

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.

Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe.

Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer.

Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.

Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse.

Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med.

Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse.

Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.

I vores børnehave retter vi særligt fokus på nogle af de kulturelle udtryksformer:

I vores atelier arbejdes der intenst med billedlige udtryk, i et eksperimenterende miljø, hvor ikke meget er givet på forhånd og hvor processen og fordybelsen ofte er vigtigere end det endelige produkt.

Næsten hver fredag er der teaterforestilling i forbindelse med vores fredagssamling. Her optræder nogle fra personalet – evt. sammen med nogle børn. Børnehaven har en stor samling udklædningstøj – både til fri leg og til mere strukturerede sammenhænge.