Målsætning og praksisbeskrivelse i bevægelse!

I skrivende stund - oktober 2005 - har personalet genoptaget arbejdet med Pædagogisk Praksis. Vi arbejder p.t. med afsnittet, der handler om Primær-Personen og Gruppernes funktion. NEdenstående afsnit om Mad og Spisning bliver nok det næste, vi tager op.

MAD OG SPISNING

Forslag udarbejdet november 2003 på grundlag af ældre beskrivelse og behandling på et personalemøde - endnu ikke godkendt

Vi har valgt at have fuldkostordning i børnehaven. Dvs. at børnene får den mad de har brug for mens de er i børnehaven. Maden er overvejende økologisk (i det omfang vi kan skaffe råvarerne) og tilberedes i videst mulige omfang på stedet.

Vi mener, at der ligger nogle store kvaliteter i det daglige samvær omkring måltiderne – at det er et fælles projekt at klargøre og tilberede maden og bagefter nyde resultatet sammen. Der ligger nogle store og vigtige sanselige oplevelser i det at deltage i tilberedningen og indtagelsen af god og sund mad. Gennem genkendelighed og gode sanseoplevelser giver vi børnene et sundt, kritisk forhold til hvad de sætter til livs.

I den travle tid, der hersker (udenfor børnehaven!!) er der ikke altid (eller der prioriteres ikke altid) tid til at være sammen om tilberedningen af måltidet. Her kan vi, som børnehave, byde ind med nogle oplevelser og erfaringer for børnene: hvor kommer maden fra (er det fra jorden eller fra supermarkedets frysedisk)? – hvor kommer varme fra (er det fra ilden eller er det fra mikrobølgeovnens knap)? – og så videre. Vi taler om ”jord til bord-princippet” – altså at hjælpe børnene med at forstå sammenhængene.

Vi oplever en stor motivation hos børnene til at spise den mad, ”som alle de andre spiser” og ser i det hele taget samværet omkring måltidet som en naturlig pause i legen/aktiviteterne – en tid til at tale sammen og for vi voksne en tid til at ”komme omkring” alle børnene.

Vi arbejder med at fastholde og udvikle en god kultur omkring måltidet:

• det er noget vi er sammen om – vi sidder ned og bruger den tid, det tager

• det skal være en positiv oplevelse, vi respekterer maden og de mennesker, som har brugt tid på at lave maden bl.a. ved at omtale maden positivt og med nysgerrighed
• personalet spiser sammen med børnene og spiser det samme som dem
• det er naturligt, at man hjælper og respekterer hinanden ved bordet – herunder at store børn hjælper mindre børn

Vi prøver i vores dagligdag at undgå afbrydelser og meningsløs strukturering (læs strukturering som ikke har noget praktisk formål eller sikkerhedsmæssige årsager). Også i forhold til maden er det vigtigt for os at børnene ikke skal afbryde deres leg eller aktiviteter for at spise på et tidspunkt, der passer os som voksne, men kan gøre det på et tidspunkt, der passer ind i deres rytme (dog sætter vi alligevel en grænse, idet vi siger, at man kan få frokost i tidsrummet 11 til 13 – i de fleste tilfælde er dette tidsrum også nok til at børnene kan opleve friheden og respekten for deres gøremål).

Når vi spiser sker det oftest rundt omkring på arealet ude og inde – meget afhængigt af årstiden og det konkrete vejr. Måltidet skal som udgangspunkt fungere som en pause i legen/aktiviteten og vi lægger vægt på, at børnene kan fastholde de relationer de befinder sig i – altså sætte sig ned og spise sammen med vennerne – gerne på det sted, eller i nærheden af det sted, hvor legen har foregået.

Således udføres ovenstående i praksis:

Maden er frisklavet og der bliver bagt brød hver dag. 

I køkkenet har vi fast en køkkenleder 30 timer ugentlig, plus en køkkenmedhjælp 20 timer om ugen. 

Det er vores intension at have børnene med i madlavningen, hvorfor det også er en del af vores dagligdag at hjælpe til med og deltage i madlavningen.

Køkkenpersonalet laver løbende aftaler om ting de gerne vil have hjælp til. Det kan være at skrælle og snitte grønsager, pille æg, bage boller og lignende.

Børn og voksne hjælper så til efter lyst. 

Vi laver marmelade, sylter græskar, laver urtete o.s.v. af alle havens herligheder eller råvarer vi skaffer udefra.

Vi har drivhus og køkkenhave, buske og træer så børnene kan følge guleroden fra jord til bord 

Børnene tilbydes morgenmad, frokost og et eftermiddagsmåltid – herudover står der oftest noget brød samt vand fremme (undertiden også gulerødder eller agurkestykker), hvis sulten pludselig melder sig, eller børnene kan bede om mad, så finder vi ud af at løse det.

Vi presser ikke børnene til at smage, spise eller spise op – man spiser det man kan lide og skulle altid kunne blive mæt af noget af det man kan få.

Lad børnene selv øse op – hjælp dem med ikke at øse mere op end de kan overskue.

Det er ok at motivere og opfordre dem til at smage på noget nyt, men de bestemmer selv om de vil spise det.

Vi tager hensyn til specielle forhold som f.eks. allergier. I køkken og spisestue hænger sedler med oversigt over specielle forhold. Barnets Primærpædagog og Hanne i køkkenet har styr på behovet for særligt tillavet mad.

MORGENMADEN:

Morgenmaden består af:

Brød, ost, marmelade, havregryn, cornflakes, lidt frugt, mælk og urtete.

Morgenmaden tilbydes kl. 6.30 – til 9.00 på Mødestedet, efter kl. 9 tager vi havregryn og cornflakes af bordet og fylder ikke op på fade og i skåle.

I Ajstrup tilbydes morgenmad fra 6.30 til 8.00 – det er rart at have ryddet af bordet inden bus 1 kommer, fordi det er en dårlig ide at børnene fra Århus fortsætter med at spise når de kommer til Ajstrup, men kommer der børn, som ikke har fået morgenmad, får de selvfølgelig noget.

Der står kaffe og te til forældre og personale på bordet eller rullebordet. Forældre opfordres til at hjælpe med at finde det der mangler og at rydde op. 

FROKOSTEN.

Frokosten serveres hver dag mellem 11 og 13. Vi har et nogenlunde fast skema for hvad vi serverer:

Mandag er grøddag – om sommeren ofte erstattet af noget koldt som f.eks. koldskål.

Tirsdag er der varm mad – for en stor del tilberedt udenfor

Onsdag er der rugbrød og pålæg – hertil oftest tilbehør, som er tilberedt udenfor.

Torsdag er fiskedag – for en stor del tilberedt udenfor.

Fredag er vores fast-food-dag. Der er jo fredagsteater kl. 11, så der er lidt mindre tid – og så er det jo også lækkert!

Der er råkost, salat eller anden grønt hver dag – undtagen på grøddage.

Der bliver serveret letmælk, kærnemælk og vand hver dag – som regel saftevand til grøden.

Der er altid rugbrød med smør til de børn der ikke har lyst til dagens ret. Rugbrødet nydes sammen med de andre børn ved bordet.

Madplan for en uge af gangen kan ses både i Ajstrup og på Mødestedet.

Vi tilstræber at spise i små grupper rundt omkring ude og inde – mest ved borde, men også på et tæppe i skoven eller i det grønne.

Nogle gange tager ”spisegruppen” udgangspunkt i en gruppe, som har været sammen op til spisetiden – så aftaler vi at ”nu er det tid til at spise – lad os hente en madkurv”. Andre gange dækker vi op ved et bord i nærheden af hvor børnene er og så kan de komme og slutte sig til.

En passende spisegruppe er på 7-8 børn - svarende til hvad der kan sidde ved et bord-bænke-sæt. Denne gruppestørrelse giver den voksne mulighed for at have kontakt med alle og skabe en god og positiv stemning ved bordet. Hvis alle voksne spiser med en sådan gruppe skulle ”regnestykket gå op” og alle får noget at spise på en god måde.

Børn og voksne kan hjælpe hinanden med at hente service i køkkenet og mad i køkkenet eller udenfor ved bålplads/udekomfur. Børnene hjælper også med at rydde op – som mindstemål skal de rydde op efter sig selv.

Det er op til den voksne og gruppen om spisebordet/stedet skal være ”kun for den forsamlede gruppe” eller der kan suppleres op, når der bliver ledige pladser. Den voksne noterer sig hvilke børn han/hun spiser med – de noteres hurtigst muligt på den fælles x-seddel i spisestuen.

Når spisetiden nærmer sig sin afslutning – oftest ca. 12.45 går en voksen rundt og finder de børn, som ikke har fået et x. Der holdes mindst ét bord med en voksen åbent til dette opsamlingsheat. Den voksne, som finder børn uden x vurderer i hvert enkelt tilfælde hvorledes sagen gribes an – de mindste hjælpes evt. hen til bordet – de største tager mere ansvar for sig selv og sin sult og kan efter vurdering få sit x i rubrikken ”spurgt”. Hvis et barn gentagne gange ikke vil spise vurderes sagen af barnets PP/gruppe.

Som hovedregel starter vi med at spise udenfor – for at fastholde det positive i udeaktiviteter. Vores tradition med at spise udenfor skal dog bygge på lyst og på at børnene er udenfor og ikke at vi sender dem ud for at spise.

Hovedreglen er, ar børn altid kan få mad, hvis de er sultne. Der står ofte brød mm på rullebordet i spisestuen og børnene kan selvfølgelig bede os om noget mad. Vi vil dog være opmærksomme på børn, som bliver alt for optagede af maden eller ikke selv kan stoppe.

Alle voksne spiser med en gruppe børn ude eller inde.

Maden hentes i køkkenet, hvor man så kan tage passende portioner. Børn og voksne hjælper hinanden med at finde service og dække bord, og senere hjælper børn og voksne ligeledes hinanden med at få ryddet af.

Nogle gange – i forbindelse med fester og spontane samlinger får spisningen karakter af kæmpefest hvor flere spiser sammen, der er en pølsebod hvor alle henter sin mad, eller andet – det giver en god variation i dagligdagen. I sådanne situationer skal vi være særligt opmærksomme på de mindre børn og andre der kan behøve støtte.

Nyansatte spiser ikke alene med børnene de første dage. De skal jo lære hvad vi lægger vægt på.

Forældre er ikke personale, og skal ikke spise alene med en børnegruppe, men det er selvfølgelig rart at de hjælper.

Udemaden.

Flere gange om ugen laves frokosten - eller dele af den – udenfor. Det kan være på et bål eller ved vores store udekomfur. Børnene har også her mulighed for at deltage i processerne – nogle deltager i det hele andre går lidt til og fra.

I vores mødeplan er det fastlagt hvilke voksne, som har ansvaret for udekomfuret tirsdag, onsdag og torsdag. Andre kan selvfølgelig også deltage eller være aktive ved et bål. Der er ofte gang i bålaktiviteter også udenfor de organiserede spisetider – vi laver klatkager, hvis der er en rest risengrød, vi bager snobrød, små pandekager, rister hele majs eller laver popcorn, laver urtete eller varm saft o.s.v.

EFTERMIDDAGSMADEN

Eftermiddagsmaden består af friskbagt brød (Oftest uden smør og andet pålæg)

Derudover årstidens grøntsager/frugter og vand.

Hver fredag er der nybagt kage. UHM

I Ajstrup.

Når bus 2 er kørt, bliver der stillet mad frem forskellige steder ude eller inde. (Lukkerne aftaler hvor).

Det er Månegruppens personale der rydder op efter eftermiddagsmaden.

På Mødestedet.

Det er, som udgangspunkt, den voksne der skal være på Mødestedet hele eftermiddagen, der gør maden klar til de børn, der kommer ind med bus 2 (kl. 15). De voksne sætter sig ned ved bordene og hjælper med at fordele maden og gøre det til en god oplevelse. Vores udgangspunkt er at der er ét stykke frugt pr. stykke brød (så slipper vi i videst muligt omfang for at lave stive aftaler og kontrollere hvor mange stykker frugt der er til hver). Der serveres vand til måltidet.

Inden bus 3 kommer kl. 16 ryddes eftermiddagsmaden væk. Børnene har jo fået eftermiddagsmad i Ajstrup. Evt. sultne børn kan få brød i køkkenet.

Der står kaffe og te til forældre og personale på rullebordet. Forældre opfordres til at hjælpe med at finde det, der mangler og at rydde op.

Forslag udarbejdet i oktober 2003 på grundlag af ældre beskrivelse - endnu ikke godkendt

Det er en stor dag at fylde år, og det skal selvfølgelig også fejres i børnehaven.

Vi har en stor kalender i spisestuen med alle fødselsdagene på, så vi ved hvornår alle har fødselsdag. I må som forældre meget gerne hjælpe os med at sikre, at vi nu også har husket, at jeres barn har fødselsdag - f.eks. et par dage før. Så er vi helt sikre på at vi husker de små, men vigtige, ting som er blevet traditioner og som mange børn er meget opmærksomme på: skilt på døren på Mødestedet mm.

Vi starter som regel dagen med at hejse flaget for fødselsdagsbarnet, og der bliver lavet en flot plakat, som hele dagen står så alle kan se, hvem der fylder år. Hvis fødselsdagsbarnet kører med bussen til Ajstrup, bliver det ofte til en fødselsdagssang I bussen.

Der bliver ønsket tillykke med fødselsdagen mange gange i løbet af dagen.

I løbet af dagen hylder vi måske fødselsdagsbarnet med en sang. Måske har barnet en rigtig god bog med hjemmefra, som vi kan læse. (, eller vi finder sammen på en leg - står der I originalen - det gør vi da vist ikke mere - eller hvad?)

Det er dejligt at børnene inviterer hinanden hjem til fødselsdagsfest, men vi vil gerne have at I inviterer børnene privat pr. brev el. lign. I kan altid få en adresseliste i børnehaven. Grunden til at vi ikke vil have at I deler kort ud i børnehaven er, at mange børn bliver kede af det, når der bliver delt fødselsdagskort ud til "de andre". Af samme årsag beder vi jer være lidt diskrete, hvis afgangen til fødselsdag skal ske her fra børnehaven - de som skal med til fødselsdagen kan få evt. gaver opbevaret på kontoret (eller hos personalet på Mødestedet) og afgangen kan jo godt foregå uden brandbiler med udrykning eller en garde, der trækker op!!!!!!